Hvor det virkelig virker
For almindelig, faktuel tekst i nutid uden kulturel vægt er moderne maskinoversættelse god. Åbningstider, billettering, rutevejledning, tilgængelighedsinformation, cafédetaljer og reglerne om fotografering oversættes alt sammen rent, fordi sætningerne er enkle, og ordforrådet er fælles. Et museum, der maskinoversætter sine besøgendes informationer, gør noget nyttigt og gør det gratis.
Det fungerer også som en første pass på længere fortolkende tekst. Maskinoversættelse efterfulgt af, at en native speaker redigerer resultatet er billigere end at oversætte fra bunden og er nu standardpraksis i oversættelsesbranchen. Det vigtige ord følges: maskinen udarbejder, og en person er ansvarlig for, hvad der bliver offentliggjort.
Hvor det fejler, og det fejler offentligt
Fejlene klynger sig i netop det indhold, som et museum holder mest af. Egennavne bliver oversat, når de skal stå i fred, så et stednavn bliver en sætning, og en persons navn bliver til et fællesnavn. Historisk terminologi bliver moderniseret, hvilket kan gøre en omhyggelig beskrivelse til en stødende. Register kollapser, så tekst skrevet med værdighed kommer ud afslappet eller klinisk.
Den farlige ejendom er tillid. En maskinoversættelse er aldrig tøvende og markerer aldrig den sætning, den gik galt, så et museum med ingen ansatte, der læser sproget, har ingen mulighed for at vide, hvilke linjer der er fine, og hvilke der er pinlige. Fejlen opdages af en besøgende, der læser det sprog, der står i galleriet, og den opdages af den besøgende, du mest forsøgte at byde velkommen.
Indfødte sprog og minoritetssprog er det skarpeste tilfælde. Maskinoversættelse af te reo Māori og sammenlignelige sprog er svag, den kulturelle indsats omkring at få det forkerte er høj, og de relevante personer til at kontrollere det er normalt ikke de personer, der kunne kontrollere en fransk oversættelse. Dette indhold er ikke en kandidat til et uanmeldt maskinpas.
- Navne på personer, steder og genstande, som ofte bør forblive uoversatte
- Historisk og kulturel terminologi, hvor det moderne ord kan være forkert eller stødende
- Alt med tone: mindetekst, personligt vidnesbyrd, omstridt historie
- Indfødte sprog og minoritetssprog, hvor kvaliteten er svagest, og indsatsen er størst
- Alt, hvad en besøgende måtte citere, klage over eller fotografere
Det andet problem: at bede besøgende om at gøre det
Nogle museer forlader panelerne på engelsk og er afhængige af, at besøgende peger deres telefons kameraoversættelse mod væggen. Det virker, i den snævre forstand, at den besøgende får ord, de kan læse.
Det er forskelligt, hvad det kommunikerer. Den fortæller, at besøgende på museet ikke har forberedt noget til dem, og det får dem til at udføre et stykke arbejde med få meters mellemrum, som alle omkring dem ikke laver. Det svigter også på præcis de paneler, der betyder noget, fordi kameraoversættelse kæmper med det svage lys, reflekterende overflader og stilede typografi, som udstillingsdesign har en tendens til at favorisere. Det er et tilbagefald, ikke en plan.
Den praktiske midte
Den position, de fleste museer ender i, er ligetil. Maskinoversæt operationsteksten og udgiv den. Maskinoversæt fortolkningen som et første udkast, og få derefter en taler på det pågældende sprog til at redigere den, før den går live. Oversæt aldrig det følelsesmæssigt vægtede materiale, det kulturelt følsomme materiale eller det oprindelige sprogindhold uden en anmelder, der er kvalificeret til at underskrive det.
Den begrænsning, der følger, er ikke budget, det er anmeldere. At forpligte sig til et sprog, du ikke kan få anmeldt, er værre end ikke at udgive det, fordi en åbenlyst forkert oversættelse skader mere tillid end en fraværende. Udgiv de sprog, du kan stå bag, og tilføj resten, når du har fundet nogen til at tjekke dem.
Ofte stillede spørgsmål
Kan museer bruge Google Oversæt til udstillingstekst?
Til operationel tekst som timer, anvisninger og regler, ja, og det er en fornuftig brug af et gratis værktøj. Til fortolkning skal du bruge det som et første udkast, som en taler af sproget redigerer før offentliggørelse, og hold det helt væk fra kulturelt følsomt eller oprindeligt sprogindhold.
Hvor nøjagtig er maskinoversættelse for museumsindhold?
God til almindelige faktuelle sætninger, upålidelig med hensyn til navne, historisk terminologi og tone. Problemet er ikke så meget fejlraten som selvtilliden: det markerer aldrig den linje, det gik galt, så et museum uden læser af det sprog kan ikke se, hvilke linjer der er sikre.
Er det acceptabelt at forvente, at besøgende selv oversætter skiltene?
Den virker teknisk og læser dårligt. Det fortæller en besøgende, at museet intet forberedte dem, og kameraoversættelser kæmper med den svage belysning, reflekterende sager og stilede typer, som udstillinger er fulde af.
Hvad er maskinoversættelse efter redigering?
En maskine producerer det første udkast, og en menneskelig oversætter redigerer det til publicerbar kvalitet. Det er standardpraksis, mærkbart billigere end at oversætte fra bunden, og ansvaret forbliver hos en person.
Skal indfødt sprogindhold maskinoversættes?
Nej. Kvaliteten er svagest for netop disse sprog, de kulturelle konsekvenser af en fejl er højest, og den rigtige anmelder er normalt en specifik person eller gruppe frem for nogen flydende taler.
Gør dette lettere for dine besøgende
Journey Pal hjælper museer, kulturarvssteder, zoologiske haver og attraktioner med at levere lydguider og oversættelser gennem QR-koder, uden at der kræves app-download.